Et tilbud om aflastning til personer,
der passer kronisk syge og alvorligt syge i hjemmet
Esbjerg 23 35 52 10
Varde 23 65 68 33
Du er her: >

Nyhedsarkiv

November Kursus
24. november 2022
En meget spændende kursus dag i Aflastningstjenesten, hvor Dorte Viftrup psykolog og forsker, gjorde os klogere på åndelig og eksistentiel omsorg og samtale. Hvordan taler vi med og drager den åndelige omsorg for mennesker, som oplever sorg, ensomhed, afmagt og udmattelse ved uhelbredelig sygdom.
Tak til Conny Duus for at spille til sangene.
Læs mere
Donationsoverrækkelse
9. september 2022
Aflastningstjenesten var en af de 5 foreninger, som modtog donation på 20.000 kr. af Søsterloge nr. 12 Prinsesse Marie, ved deres 100 års jubilæum den 10. september.
Fredag den 9. september var næstformand Sven Otto Jensen og daglig leder Ingrid Bang inviteret til donationsoverrækkelsen, hvor de modtog den flotte donation.
Her ses de efter ceremonien udenfor bygningen i Havnegade.
Læs mere
Sommerudflugt
22. juni 2022
Mandag den 20. juni tog 53 frivillige imod tilbuddet om at komme på udflugt til Tambours Have.
Det blev en rigtig dejlig dag i både sol og regn, hvor det sociale samvær var i højsædet.
Vi mødtes til en kop kaffe og en hjemmebagt kanelsnegl i havens pavillon. Herefter var der guidede ture rundt i haven. Man kunne frit vælge mellem en botanisk eller en historisk rundvisning.
Til middag blev der serveret en lækker platte + drikkelse, og der summede af liv og latter rundt omkring ved bordene. Vi sluttede af med en times sang og musik, godt hjulpet af ”De glade spillemænd”, som
også er en del af Aflastningstjenestens frivillige.
Læs mere
Forårsfesten lørdag den 30. april
30. april 2022
Lørdag eftermiddag blev vores forsinkede nytårskur afviklet som en forårsfest. Der var 71 frivillige der havde tilmeldt sig og nytårskurudvalget havde planlagt en rigtig god dag. Bordene var flot pyntet, der var champagne til alle, da vi kom. Gunnar Erbs havde, som de forrige år, tryllet en tre retters menu til os. Der var forårssange, tale ved formanden Marianne Rosenbæk og talerne fra koordinatorerne var skiftet ud med et lille rollespil, hvor de alle takkede for den store indsats alle havde ydet, og der blev uddelt jubilæumsgaver til 5,10 og 15 års jubilarer.
Læs mere
Kærlighedens Ansvar
26. april 2022
Ved Forskningens døgn den 26. april, kunne man bestille et foredrag med en forsker, Vi fik mulighed for at få et foredrag med teolog Ulrik Nissen , med emnet Kærlighedens ansvar, ud fra bogen af samme navn. Det handler om den kristne etik, som især en forening som vores er et tydeligt eksempel på.
der deltog 30 og det var en hyggelig eftermiddag.
Læs mere
Biografeftermiddag om emnet Demens
15. marts 2022
Aflastningstjenesten havde den 8. marts inviteret frivillige og deres ægtefæller i Varde bio for at se ”Father” en rigtig god film, hvor emnet var demens.
Efterfølgende var der kaffe i Frivillighuset, hvor filmens indhold blev drøftet.
En rigtig hyggelig eftermiddag, med god stemning og vi fik mere viden om demens.
Vi kommer i mange hjem og på plejecentre, hvor demens fylder rigtig meget, så det gav god mening at se filmen.
Læs mere
Septembermøde
21. september 2021
Aflastningstjenesten har lige afholdt et spændende Septembermøde i Smedeværkstedet i Varde. Annamarie Uhre gjorde os lidt klogere på Johannes Møllehave gennem sang og små anekdoter. Derefter så vi filmen "Møllehave - Hellere forrykt end forgæves". En livsalig film, hvor Møllehave italesætter små og store spørgsmål i livet. Vi sluttede af med lækkert tapas.
Læs mere
Foreningernes dag i Esbjerg
6. september 2021
Lørdag den 4. september var der Foreningernes dag på Torvet og i Kongensgade.
Traditionen tro deltog Aflastningstjenesten også i år med en lille stand (ved Eventyrsport).
Frivillig Ulla Franzen (til højre) og koordinator Ingrid Bang var klar til en snak om vores indsats for de, der kom forbi. Der var flot solskin og stemningen var god.
Læs mere
Dejlig sommerudflugt
2. september 2021
Den 24. august havde vi en dejlig udflugtsdag i Varde By, der var sommervejr og det gjorde det bare ekstra godt, Vi startede på KFUM Soldaterhjem, med en kop kaffe og et oplæg ved lederen på hjemmet, samt et kort oplæg fra veteran-medarbejderen. Herefter en guidet tur i den indre bydel, og sluttede af med frokost på Big World restauranten.
Tak for en hyggelig dag til alle deltagere

Billedet er et Frello maleri, som handler om livet under vandet, der var mange emner og symboler i billedet.

Hvorfor er det et rundt hul i postkassen? Fordi det er til flaskepost!
Læs mere
Alt er i gang igen
19. august 2021
Pr. 1. august åbnede Esbjerg Kommune igen for frivillige på plejecentre. Så er alle i gang igen i Esbjerg. Der mangler dog plejecentrene i Varde.
Udflugt, møder og kurser er planlagt i efteråret, så vi igen kan mødes.
Det er dejligt, at vi igen kan mødes, jeg håber I bakker godt op om aktiviteterne.
Læs mere
Artikel THEA BANKER PÅ
5. juli 2021
Der har i denne uge været en meget fin artikel om Thea , der er besøgsven i Aflastningstjenesten.

Læs mere
Pårørendearrangement den 11. juni
9. juni 2021
GRATIS ARRANGEMENT FOR ÆGTEFÆLLER TIL DEMENSRAMTE
Aflastningstjenesten afholder et arrangement i henholdsvis Esbjerg og Varde, som er en anerkendelse af de svære vilkår og den ekstra store opgaver, som ægtefællen har haft i forbindelse med Corona nedlukningen.
Så kom og tank op med gode oplevelser, og få en glad dag sammen med andre pårørende.
Vi byder på formiddagskaffe og frokost.
Tirsdag den 15. juni kl. 10 – 14
Dagens program:
Amatørskuespiller Alice Solveig Nielsen fra 7-kanten fortæller eventyr af H. C. Andersen.
Entertainer Helge Engelbrecht underholder med musik og små anekdoter.
Arrangementet afholdes i Esbjerg: KFUM, Kirkegade 70.
Tilmelding til Ingrid Bang tlf. 23 35 52 10
Varde: Smedeværkstedet, Vestervold 11B
Tilmelding til Marianne Kruse tlf. 23 65 68 33
Tilmelding senest den 10. juni
Der skal ved arrangementet fremvises coronapas
Læs mere
AFLYSNING AF PÅRØRENDE ARRANGEMENT DEN 11. NOVEMBER
30. oktober 2020
På grund af de sidste nye corona restriktioner har vi aflyst pårørende- arrangementet den 11. november i henholdsvis Kirkegade 70, Esbjerg og Smedeværkstedet i Varde.
Arrangementet vil blive afholdt i foråret, hvor der bliver åbnet for større forsamlingerne igen. Alle tilmeldte vil få direkte besked på ny dato.
BILLEDE: FRA ARRANGEMENTET DEN 7. OKT. I SMEDEVÆRKSTEDET
Læs mere
Gratis arrangement for ægtefæller til demensramte
7. september 2020
Læs mere
Løgumkloster Døgnkursus 2020
10. februar 2020
57 frivillige deltog på det årlige døgnkursus på Løgumkloster Refugium. Fredagen startede med at sygehuspræst Pernille Lydeking Svenningsen havde et oplæg om Bibelsk sjælesorg blandet med mulighed for at arbejde med det selv. Efter aftensang i Kirken og en god middag var det komponist og højskolelærer Aksel Krogslund Olesen fra Løgumkloster der underholdte med fællesang, historier og musik han havde komponeret. udfra bogen " Det tidlige lys".
Læs mere
1 2 3 4 5 6 Næste
Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde
Målet er at aflaste hjem, hvor pårørende eller andre passer kronisk syge, alvorligt syge, demente eller døende i eget hjem, og som har behov for trygt at kunne koble fra nogle timer. Vi sidder gerne i vågetjeneste hos døende på plejecentre, hospice, sygehus og i eget hjem. Tilbudet gælder i Varde og Esbjerg, samt så langt ressourcerne rækker ud.
Aflastningstjenesten
Kirkegade 70
6700 Esbjerg
Esbjerg 23 35 52 10
Varde 23 65 68 33
E-mail: info@aflastningstjenesten.dk

Privatlivspolitik

luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere