Et tilbud om aflastning til personer,
der passer kronisk syge og alvorligt syge i hjemmet
Esbjerg 23 35 52 10
Varde 23 65 68 33
Du er her: >

Mandagsklubbens jubilæum. Stor succes.

26. september 2017
image1
35 deltog i mandagsklubbens jubilæum i går i Hostrup forsamlingshus.
Der blev danset, sunget, fortalt historier og spist til fornøjelse for både deltagere og frivillige. Mandagsklubben for demente borgere i Varde fejrede, at det nu er 10 år siden, de begyndte at mødes. Lederne i klubben havde søgt og fået penge fra projektet, som Varde kommune p.t. har i gang i samarbejde med Aflastningstjenesten og Alzheimerforeningen.
Det betød, at 25 af deltagerne med pårørende blev afhentet hjemme i en bus og kørt hjem igen efter en dejlig eftermiddag.
Aflastningstjenestens "glade musikanter" sørgede for musikken og de frivillige havde pyntet op, bagt og meget mere for at få festen til at klappe.
"Skæve Thorvald" og andre gamle kendinge fik alle på dansegulvet og Hjortshøj havde sørget for Kalvesteg og Citronfromage.

Leder Inge Holm kunne i dag slet ikke få armene ned og fortalte, at hun og de frivillige bagefter havde givet high-fives til hinanden og sagt: "Vi gjorde det"
Tusind tak for det, siger vi alle. Og tillykke med jubilæet.


Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde
Målet er at aflaste hjem, hvor pårørende eller andre passer kronisk syge, alvorligt syge, demente eller døende i eget hjem, og som har behov for trygt at kunne koble fra nogle timer. Vi sidder gerne i vågetjeneste hos døende på plejecentre, hospice, sygehus og i eget hjem. Tilbudet gælder i Varde og Esbjerg, samt så langt ressourcerne rækker ud.
Aflastningstjenesten
Kirkegade 70
6700 Esbjerg
Esbjerg 23 35 52 10
Varde 23 65 68 33
E-mail: info@aflastningstjenesten.dk

Privatlivspolitik

luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere