Nyhedsarkiv
03. maj 2023
Der var dejlig stemning ved Spis sammen" arrangementerne både i Esbjerg, hvor 28 deltog og i Varde, hvor 31 deltog.
Vi havde inviteret besøgsvenner med deres besøgsværter, demensklubben med deres ægtefæller, samt musikere og frivillige hjælpere.
Da de kom, var der musik og fællessang, der blev spist en lækker middag. Derefter var der bankospil, hvor alle skulle have fuld plade, og der var en lille gave til alle. Herefter var der kaffe og en jordbærkage.
Vi slutte af med dejlig musik af "De glade spillemænd".
Alle gik glade hjem, og havde nydt dagen fuldt ud."
23. marts 2023
Aflastningstjenesten har lige afholdt en meget inspirerende kursusdag i Sportium i Varde.
55 glade og forventningsfulde frivillige deltog, hvor emnet var Ensomhed".
Kirsten, som er pårørende til en demensramt ægtefælle, fortalte ægte og ærligt om, hvordan hun langsomt mister hendes mand gennem over 50 år. Samt hvad ventesorgen gør ved èn som menneske.
Oplægget blev fuldt op af demenskonsulent Solveig Jørgensen fra Varde Kommune, der fortalte hvad de gør for de pårørende.
Efter dejlig fællessang og lækker frokost, havde forsker Gert Jessen et foredrag om ensomhedens dimensioner, og hvad ensomhed og mistrivsel gør ved os mennesker.
En dejlig dag, som blev afholdt for midler doneret af Velliv-foreningen.
"
04. februar 2023
Den 4. februar var der fest i Aflastningstjenesten. 82 feststemte frivillige var mødt op til en hyggelig
eftermiddag med bobler, lækker mad, taler og uddeling af jubilæumsgaver.
Vi kunne bl.a. lykønske 2 frivillige med 30 års jubilæum og 1 med 25 år. Vi må sige, det er nogen
stabile frivillige vi har i Aflastningstjenesten.
Tak til alle for en festlig lørdag, og tak for indsatsen.
24. november 2022
En meget spændende kursus dag i Aflastningstjenesten, hvor Dorte Viftrup psykolog og forsker, gjorde os klogere på åndelig og eksistentiel omsorg og samtale. Hvordan taler vi med og drager den åndelige omsorg for mennesker, som oplever sorg, ensomhed, afmagt og udmattelse ved uhelbredelig sygdom. Tak til Conny Duus for at spille til sangene. Tak til Zions kirke for at sætte lokaler til rådighed og andagten ved Johannes Sloth ligeledes tak til Meta for hjælpen i køkkenet. Det er altid hyggeligt at afholde mødet i sognelokalerne. Velliv foreningen havde doneret penge til afholdelse af dagen, tak for støtten.
09. september 2022
Aflastningstjenesten var en af de 5 foreninger, som modtog donation på 20.000 kr. af Søsterloge nr. 12 Prinsesse Marie, ved deres 100 års jubilæum den 10. september.
Fredag den 9. september var næstformand Sven Otto Jensen og daglig leder Ingrid Bang inviteret til donationsoverrækkelsen, hvor de modtog den flotte donation.
Her ses de efter ceremonien udenfor bygningen i Havnegade.
22. juni 2022
Mandag den 20. juni tog 53 frivillige imod tilbuddet om at komme på udflugt til Tambours Have.
Det blev en rigtig dejlig dag i både sol og regn, hvor det sociale samvær var i højsædet.
Vi mødtes til en kop kaffe og en hjemmebagt kanelsnegl i havens pavillon. Herefter var der guidede ture rundt i haven. Man kunne frit vælge mellem en botanisk eller en historisk rundvisning.
Til middag blev der serveret en lækker platte + drikkelse, og der summede af liv og latter rundt omkring ved bordene. Vi sluttede af med en times sang og musik, godt hjulpet af De glade spillemænd", som
også er en del af Aflastningstjenestens frivillige.
"I vores middagspause" fik vi besøg af Lisbeth Oxholm, som repræsentant fra Velliv Foreningen, som overrakte os en dejlig check. Pengene skal bruges til november, hvor vi igen skal have en kursusdag for alle vores frivillige. Det er rigtig vigtigt, at vi er opmærksom på at opkvalificere de frivillige til de forskellige opgaver, som de hver især har. De skal være godt rustet til at give så god en kvalificeret omsorg som muligt i de hjem, de kommer.
"
30. april 2022
Lørdag eftermiddag blev vores forsinkede nytårskur afviklet som en forårsfest. Der var 71 frivillige der havde tilmeldt sig og nytårskurudvalget havde planlagt en rigtig god dag. Bordene var flot pyntet, der var champagne til alle, da vi kom. Gunnar Erbs havde, som de forrige år, tryllet en tre retters menu til os. Der var forårssange, tale ved formanden Marianne Rosenbæk og talerne fra koordinatorerne var skiftet ud med et lille rollespil, hvor de alle takkede for den store indsats alle havde ydet, og der blev uddelt jubilæumsgaver til 5,10 og 15 års jubilarer.Midtvejs i festen var der fantastisk underholdning ved Signe Juhl, der var planlagt en musiker til at akkompagnere, men Signe havde allieret sig med 3 musikere mere, så vi fik en fantastisk musisk oplevelse.
Tak til nytårskurudvalget, Lise, Søs, Pia, Bente og Solveig, og en stor tak til Christian og 4 hjælpere fra KLFUM og KFUK, der stod for at betjene os og ordne køkkenet efterfølgende.
På billedet ses et lille snit af festen.
26. april 2022
Ved Forskningens døgn den 26. april, kunne man bestille et foredrag med en forsker, Vi fik mulighed for at få et foredrag med teolog Ulrik Nissen , med emnet Kærlighedens ansvar, ud fra bogen af samme navn. Det handler om den kristne etik, som især en forening som vores er et tydeligt eksempel på.
der deltog 30 og det var en hyggelig eftermiddag.
15. marts 2022
Aflastningstjenesten havde den 8. marts inviteret frivillige og deres ægtefæller i Varde bio for at se Father" en rigtig god film, hvor emnet var demens.
Efterfølgende var der kaffe i Frivillighuset, hvor filmens indhold blev drøftet.
En rigtig hyggelig eftermiddag, med god stemning og vi fik mere viden om demens.
Vi kommer i mange hjem og på plejecentre, hvor demens fylder rigtig meget, så det gav god mening at se filmen.
"
21. september 2021
Aflastningstjenesten har lige afholdt et spændende Septembermøde i Smedeværkstedet i Varde. Annamarie Uhre gjorde os lidt klogere på Johannes Møllehave gennem sang og små anekdoter. Derefter så vi filmen "Møllehave - Hellere forrykt end forgæves". En livsalig film, hvor Møllehave italesætter små og store spørgsmål i livet. Vi sluttede af med lækkert tapas.
06. september 2021
Lørdag den 4. september var der Foreningernes dag på Torvet og i Kongensgade.
Traditionen tro deltog Aflastningstjenesten også i år med en lille stand (ved Eventyrsport).
Frivillig Ulla Franzen (til højre) og koordinator Ingrid Bang var klar til en snak om vores indsats for de, der kom forbi. Der var flot solskin og stemningen var god.
02. september 2021
Den 24. august havde vi en dejlig udflugtsdag i Varde By, der var sommervejr og det gjorde det bare ekstra godt, Vi startede på KFUM Soldaterhjem, med en kop kaffe og et oplæg ved lederen på hjemmet, samt et kort oplæg fra veteran-medarbejderen. Herefter en guidet tur i den indre bydel, og sluttede af med frokost på Big World restauranten.
Tak for en hyggelig dag til alle deltagere
Billedet er et Frello maleri, som handler om livet under vandet, der var mange emner og symboler i billedet.
Hvorfor er det et rundt hul i postkassen? Fordi det er til flaskepost!